ugeavisen.png
ugeavisen.png
  • Søg
  • Menu
E-aviser og tillæg
E-aviser og tillæg

Etik og rettelser
Etik og rettelser

Du er her: Forside  -  Lokalavisen Nordvest  -  Lumby Mølle vågner fra vinterhiet: Sæsonen starter med en festdag

Søg
Du er her: Forside  -  Lokalavisen Nordvest  -  Bolbro-børn gik på jagt efter Myretuens Sjæl
Søg
Børnene sang for forældrene. Foto: Kristian Isaksen
Børnene sang for forældrene. Foto: Kristian Isaksen
For Ugeavisen.dk

Bolbro-børn gik på jagt efter Myretuens Sjæl
DEL Af Kristian Isaksen , kris@fyens.dk
30. september 2019 kl. 10:09

Det lyder filosofisk og kunstnerisk - og lidt uforståeligt - men det er, hvad børnene i Myretuen har gjort de seneste fem uger kulminerende med en fernisering, som viser en cocktail af professionel tegne-teknik, samarbejde og forbilledlig koncentration.

Bolbro: Selvom mennesket med sin vid og grådighed har formået at blive den herskende art på planeten, så vil naturen på visse punkter for evigt være os overlegen.

Tag bare myrerne - et insekt, der formår at sprænge skalaen for effektivitet og samarbejde.

Deres interne virvar er ét stort kaos. Ser det ud til. Men hvert et ben har sin plads i den millionbefolkede tue, der fungerer, som var hvert lille væsen en robot kontrolleret af en skaber til at efterkomme et væld af befalinger ned til mindste detalje.

Hvordan de gør, er ikke helt til at forstå. Men man kan altid prøve at efterligne - uanset udfordringens omfang.

I fem uger har 47 børn fra Bolbro forsøgt at samarbejde om at finde Myretuens Sjæl.

30.000 kroner

Børnehaven Myretuen har tradition for at lave udstillinger, men i år blev der føjet et ekstra niveau til penselsstrøgene.

- En forælder fortalte os om huskunstnerordningen under statens kunstfond, hvor man kan få bevilget penge til, at der kommer en underviser ud til os. Vi prøvede og havde ikke de store forhåbninger, men fik så beskeden om, at vi havde modtaget 30.000 kroner. Der havde vi slet ikke forventet, forklarer Eva Wind-Hansen, der er pædagog i huset.

Og det med god grund, hvis man skal tro Nadia Stalgaard, der to gange om ugen de sidste fem uger har besøgt børnehaven og undervist børnene med målet om at nå til ferniseringsdagen med et helstøbt resultat.

- Der bliver ikke bare smidt penge i nakken på dem, der søger, så de må have ment, at det var et godt projekt - hvilket det også er, siger Nadia Stalgaard, der i fem år har arbejdet professionelt med illustrationer til blandt andet børnebøger.

Imponerende samarbejde

På mange måder er en børnehave en myretue. Et fællesskab, hvor hvert medlem bidrager og hvor hverdagen kan synes småkaotisk, men hvor alt alligevel er i en ramme.

- De har alle arbejdet sammen om at lave den her udstilling og selvom de jo blot er børn, så har de udvist stor koncentration og samarbejdsvillighed. Jeg er meget imponeret over dem og deres evne til at tage ved lære. De har villet det her projekt og vist et engagement, som jeg kun kunne have håbet på, fortæller Nadia Stalgaard, for hvem det er første gang, hun deler sine kundskaber på børnehaveniveau.

Til gengæld er det som skrevet ikke første gang, Myretuen udstiller, så det er helt nærliggende at høre, om kunstneren og de 30.000 kroner har gjort en forskel.

- Det har i hvert fald lært os, at vi kan arbejde anderledes. Nadia gav børnene instrukser om, hvordan man eksempelvis tegner en myre. Det har vi aldrig gjort. Der er den pædagogiske tilgang, at børnene selv bestemmer. Men på den her måde har de fået værktøjer til at tegne, det de tænker - og ingen af myrerne er jo blevet ens af den grund, siger Eva Wind-Hansen.

Vandreudstilling

Som det hører sig til ved en fernisering, var der selvfølgelig tale. Steen Munch, den daglige leder, fortalte forældrene lidt om projektet, processen og den endelige tilblivelse af de mange værker - og kunne slutteligt afsløre, at resultaterne har bredt anerkendende bølger ud i nærmiljøet - og måske endda meget længere ud.

- Vi er tæt på at kunne aftale, at det bliver en vandreudstilling. I hvert fald har Bolbro Brugerhus meldt sig nysgerrige på at få udstillingen over til dem, når den er færdig her - og så kan den måske komme videre til noget andet. Vi er blevet bemærket derude. Ja, faktisk har der været en føler ude fra New York, men den tager vi lige senere, smilede Steen Munch, og vekslede de gode ord - og komikken - til klap og grin fra publikum.

Tilbage stod en stolt børnehavegruppe med personale. Den eneste, der ikke kommer tilbage er Nadia Stalgaard - lige foreløbig.

- Det har været en øjenåbner og en fornøjelse at være med her, så jeg håber det igen engang kan lade sig gøre. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg takker ja til et lignende projekt, hvis chancen byder sig.

Ugens mest læste

Deltag her
Røvhullerne overlever: Bolbrobager reddet på målstregen
Deltag her
Værtshusdøden hærger, men Centerpubben lever
Deltag her
Smørrebrødsjomfru på tærsklen til sin debut: 10 års erhvervstørke ophører
Deltag her
Tarup beriget: Borgerpenge vekslet til bålhytte og forhindringsbane
Deltag her
Odense Giants softball-spillere hentede tre sølvplaceringer
Deltag her
Søhus/Stige er kandidat til at blive årets fynske fodboldklub
Deltag her
Våbenofringer i Vimosen: Danmarks største guldskat ligger måske gemt her
Deltag her
Den særlige Stigeånd: Her bliver kræfterne mobiliseret, når der er brug for dem
Deltag her
Forbudt for mænd: Kvindeløb fejrer 20 års jubilæum

Seneste nyt

Juleworkshop i Korup
20.000 kroner til Børne og ungdomspsykiatrisk afdeling på OUH
Kristian Jensen om politisk skønhed og brutalitet
Træøen har fået vokseværk
Kultur og øl fandt rigtigt godt sammen i Svendborg
Odense Giants softball-spillere hentede tre sølvplaceringer
Opera & Oplæg for flygtninge i Galleri Galschiøt i Odense
Søhus/Stige er kandidat til at blive årets fynske fodboldklub
6.c fra Tarup vandt Odensequizzen - hvor god er du?
Bolbro-børn gik på jagt efter Myretuens Sjæl

Seneste nyt

Vikinger og ungmøer søger kærlighed: Odins Pakkerejser inviterer på vikingdating
Odense-organisationer slår pjalterne sammen: Klima-forkæmpere erklærer krig mod affald
Kim Larsen indleder sæsonen i Ubberud Kulturhus
Myretuens Sjæl afsløres
Kom til byttemarked i Bolbro Brugerhus
Foredrag om et års barndom i Tarup
Netværk af naturelskende småbørnsfamilier
Tanzaniansk aften i Gildehuset
Provstegårdskolen inviterer hele Bolbro til fest
Gudstjeneste i Æbleparken
Erik har skabt en skov til folket: - Nu mangler den bare at få besøg
Deltag her
Læs mere her
Pengemonsun over Paarup: Løg, lys og løbeveste for tusindvis af kroner
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder
Nyt mødested for unge: - Det her findes ikke andre steder i Danmark
Deltag her
Læs mere her

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside