Uniformer trækker stadig folk til. Da Beredskab Fyn sammen med politi og hjemmeværn lørdag for første gang inviterede til åbent hus, lagde 665 vejen forbi - selv om regnen ind imellem væltede ned.
Først vil de fleste små drenge være brandmænd, så vil de være politimænd og til sidst vil de være soldater.
Sådan er det i hvert fald i familien Riis Grejsen fra Odense, der som 660 andre brugte en del af lørdagen på at få stillet deres forsvarsmæssige nysgerrighed, da Beredskab Fyn sammen med politi og hjemmeværn inviterede til åbent hus og stillede køretøjer og mandskab til rådighed på Højstrup Øvelsesplads.
En del af familiens medlemmer kender allerede forsvaret og dets mekanik indefra. Det gælder blandt andet Peder Grejsen, der for knap 20 år siden var udsendt tre år i Bosnien som en del af Ingeniørregimentets bomberyddere. Og det gælder også hans treårige søn Thor Riis Grejsen, der er så flittig fan af blandt andre børne-tv's stjerne Motor Mille, at han kan citere hendes gode råd, når han ser en brandmand i uniform. Han siger: "Man skal skynde sig langsomt, hvis man skal redde mennesker ud af brændende huse", men da det meget pludseligt begynder at styrtregne over øvelsespladsen, viser det sig, at både brandmænd og nysgerrige gæster hurtigt flytter sig af sig selv.
Heldigvis kan Beredskabsstyrelsens pumpecontainer indeholde meget andet end brandslanger, og i anledning af vejret, tager flere den i øjesyn indefra.
- Der er ikke længere nogen garnisoner på Fyn, og derfor var de tre instanser - Hjemmeværnet, Fyns Politi og Beredskab Fyn - gået sammen om at arrangere Åbent Hus lørdag 10. august.Håbet var, at mellem 500 og 1000 kiggede forbi, og med 665 betegner Hjemmeværn Fyns kommunikationsrådgiver Nanna Høyberg Pedersen arrangement som en succes, der bliver gentaget næste år.
Om at tage jobbet med hjem
Pumpecontaineren indeholder i alt 600 meter slange med kraft nok til at tømme en almindelig pool for vand i løbet af 17 minutter, forklarer sergent Jeppe Jørgensen, der er med i den håndfuld af deltagende brandmænd fra Beredsskabsstyrelsen Sydjylland, der holder til i Haderslev men også dækker Fyn, når ilden får fat.
At være brandmand giver en form for spænding, som de frivillige ikke kan undvære, forklarer de. Mens nogle søger spænding, når de sætter sig i sofaen med fjernbetjeningen, vil de her hellere lægge uniformen klar, så de kan springe i den i løbet af to minutter, når der er behov for deres hjælp. Det er der 20-25 gange om året.
- Sidste sommer brugte jeg den tredje ferieuge på at slukke svenske skovbrande, siger Kurt Aa. Pedersen, der i sin tid mødte sin hustru inden for beredskabet. Han mener, at dét at være brandmand er så vægtig en livsstil, at den slags netop ofte gifter sig med andre inden for beredskabet, der forstår, hvad arbejde og sammenhold betyder.
I andre jobs er man ikke afhængig af sine kolleger, som man er i beredskabet. I andre jobs skubber man måske endda en opgave til næste dag, men det kan man ikke her, hvor brandslangerne skal være rullet rigtigt sammen efter en opgave, hvis man skal kunne bruge dem igen til næste øjeblikkelige udrykning. Den slags orden smitter af, så nogle tager det med hjem.
- Jeg har samme orden hjemme i mine skabe som på kasernen, siger Jeppe Jørgensen, mens nogle af hans kolleger mener, det må skyldes, at han stadig skal tilse de meniges skabe og derfor selv holder ordensfanen højt. Visse kolleger kan nemlig godt slække på præcisionen uden for arbejdstid, siger de.
Om at spille helt
At jobbet er farligt tænker brandmændene ikke på, men de er begyndt at stå ved, at de er mennesker frem for maskiner.
- I dag er det helt legalt at fælde en tåre efter en usædvanlig opgave, og der er helt styr på debriefinger, siger Kurt Aa. Pedersen.
Ikke noget med at spille helt.
Og så alligevel.
Da knap fireårige Thor har fået uniformsjakke på med mere end rigelig plads til begejstring, lyser stoltheden ud af hans egne.